Bjørn stod for tur bagefter. Situationen med ham er en hel anden end med Rosa. Han har ikke fået blod siden den 1. juni 2011. Da Rosa var i den alder fik hun blod med en til to måneders mellemrum. Så det alene er jo fantastisk i vores lille verden.
Oven i det kommer, at det ser ud til, at han rent faktisk hæver sin egen blodprocent. Det vil sige, at han producerer flere nye røde blodlegemer end hans milt smadrer. Og det er også fantastisk. Han ligger stadig ikke indenfor normalområdet, men forholdsvis tæt på den nedre grænse. Den nedre normalgrænse er 6,5 og målingen i torsdags viste en blodprocent på 5,9.
Det giver en helt ny situation for os. En dejlig situation ind til videre, for der ser det ud som om, han klarer sig ok, klarer sig alderssvarende, selvom hans blodprocent i bund og grund er for lav. Så indtil videre skal vi bare være opmærksomme på ham og selvfølgelig komme ind, når og hvis vi mener, at han trænger til blod.
Han blev selvfølgelig også målt, vejet, lyttet, set og trykket på. Hans milt er lidt forstørret, men slet ikke i samme forhold som Rosas. Ellers følger han fint sine kurver, med undtagelses selvfølgelig af hovedet, der er alt for stort. Mors Bjørn er klog og tilsyneladende mere sund og rask end vi havde frygtet. Håber inderligt han fortsætter den seje stil...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar