lørdag den 31. marts 2012

fredag den 30. marts 2012

Græder, fordi hun skal og hyler, fordi han ikke må

Rosa har fået konstateret lungebetændelse. Og vi har fået en omgang penicillin til hende. Så er der bare det, at hun er meget lidt god til at tage det. Hun er mildt sagt stædigere end et æsel. Så at få hende til at indtage noget hun ikke har lyst til, er en kamp, hvor der sjældent er en reel vinder.

I går aftens ingen undtagelse, men med en overraskelse. Bjørn har fornylig gennemgået en penicillinkur for mellemørebetændelse og i modsætning til sin søster, synes han, det er en fest at få det kvalmende søde penicillin. Så i går efter aftensmaden, da Rosa skulle have sin penicillin, græd hun, fordi hun ikke ville have det og Bjørn hylede fra den anden side af brodet, fordi han ikke måtte få det! Sikke en fest!

onsdag den 28. marts 2012

Glæden var kort

Den sidste halvanden uge har stået på sygdom, igen!

Først havde Bjørn et par solo-syg dage. Han var til et-års undersøgelse sidst onsdag (21. marts). Og selvfølgelig blev han syg af vaccinationen.

Torsdag aften meldte Rosa sig til syg-holdet, og så kørte de en fire dages parløb.

I tirsdags overtog Rosa så hele enterprisen og har kørt solo siden. I dag lykkes det mig så og få lidt morgenmad i hende, for første gang i denne uge.

Men glæden var kort, for kort efter hun havde spist den minimale potion havregrød, blev hun helt hvid i hovedet og styrtede ud på badeværelset.

Det hele kom op igen. Øv. Men om ikke andet, så er der udvikling i sygdommen. Bare ærgerligt at det er den forkerte vej...

mandag den 19. marts 2012

Skoletaske - det er stort

I tirsdags hentede jeg Rosa tidlig og så tog vi ud og shoppe. Dagens mål var en skoletaske til den meget store og længe ventede skolestart efter sommerferien.

Rosa glædede sig og de var rigtige gode inde hos Søjlehuset Læderhandel i Silkeborg. De tog alle pige-skoletaskerne ned fra hylden og så fik hun ellers lov til og åbne, kigge, føle og løfte alt det hun ville.

Og da de mange tasker kun kunne snævres ind til otte, Rosa gerne ville have. Jamen så fandt ekspedienten, de tilhørende penalhuse, for det kunne være, de kunne være en hjælp til udvælgelsen.

De otte blev til fire, så til to og så endelig var der kun en tilbage på gulvet - den havde et rigtig viskelæder i modsætningen til konkurrenten, der havde et hjerteformet, som lugtede af kirsebær:
"Det er meget flot det her, mor. Men det er ikke et rigtig viskelæder, og når jeg skal i skole, så skal jeg have et, der dur ordentlig. Ikke sådan et lege et."
Jeg tror, det var en stor oplevelse for hende. Det var det i hvert fald for mig - min lille pige skal snart i skole! Hun gik virkelig op i det. Taskerne blev vendt og drejer, prøvet og løftet. Madkasser og penalhus blev tjekket og undersøgt. Ingen tvivl om hun ville finde den helt rigtige.

torsdag den 15. marts 2012

Fra linselus til linsesky

Min tidligere linselus af en datter er nået ind i en helt anden fase… Men hun er nu dejlig alligevel.


 

onsdag den 14. marts 2012

Hip, hip hurra - et år er gået

Hip, hip hurra og tillykke til Bjørn. Mors store dreng bliver et år i dag. Det er vildt! 
Den der har glædet sig mest til i dag er uden tvivl den stolte storesøster. Hun sørgede også for, at gaverne blev pakket ind i går, at der blev fundet flag og bordet blev pyntet og klar til morgen-fødselsdags-hygge.
Rosa har foræret sin lillebror den fine langhårede hest (jeg tror, hun var ved at være træt af, at han gik direkte efter den, nussede håret med fingere lidt, inden han oversavlede den og ændrede stritmanke til slikmanke).

tirsdag den 13. marts 2012

Kedelige voksne

Rosa: Hvad lavede du i går aftes, da du var sammen med din veninde?
Mig: Vi var ude og spise og snakkede.
Rosa: Hvad lavede I mere?
Mig: Vi lavede ikke rigtig mere.
Rosa: (suk) ... altså bare kedelig voksen ting.

mandag den 12. marts 2012

Bedre sent end aldrig

Ja,ja... det kan godt ske, det har taget ham lidt tid...
...men nu har Bjørn da endelig så meget hår, at man kan se det.

søndag den 11. marts 2012

Hjemmestrikket unisex

Jeg har før talt for hjemmestrikken og ærgret mig over, at jeg ikke kommer til at kunne forskønne mine børnebørn med hjemmekreationer med pind og garn.

Og det er ærgerligt, især når man ser dette nyeste eksempel på hjemmestrikkens glæder:
Både dragt og tæppe har bjørnens far også brugt. Hvilket Rasmus selvfølgelig ikke var klar over, da han startede med at protestere højlydt over, at han søn blev smidt i en "tøse-dragt".

Og helt ærligt, så kan det da godt ske, den er lidt tøset, men hans far er da blevet til en mand alligevel og mors Bjørn ser altså så kær ud i sin hjemmestrikket-sovedragt:

fredag den 9. marts 2012