onsdag den 22. februar 2012

Igen, igen og så lige igen

Vi har endnu en gang været underlagt de snottende glæder ved forældreskabet, derfor endnu en gang stilstand her på bloggen.

Vi har ellers oplevet en del - blodtransfusion, Disney prinsesser live, famlietur for kun tre, Bjørns første pasning og måske et ørebarn - for bare at nævne nogle snot-fri-elementerne fra de sidste par snotuger.

Heldigvis er jeg ikke så udkørt, at jeg kalder prinsen og prinsessen for snotunger endnu...

lørdag den 4. februar 2012

Lykken er...

Lykken er at ligge helt stille i min seng med mine vidunderlige børn omkring mig. Ligge helt stille og lytte til deres sovende, halv-snorkende og trygge åndedræt...

Lykken er at putte sig helt ind til sovende Rosa, begrave næsen i hendes lyse hår og holde om hende, mens hun putter sig ind til mig og tager fat om min arm, for at sikre, at jeg bliver ved med at holde om hende...

Lykken er at ligge helt stille og kigge på Bjørn, der sover trygt og godt, mens han gumler på sin sut og hans små buttede babyfingre løber gennem en hårtot af min...

Lykken er, når de vågner næste morgen og Rosa kilder Bjørn på maven, så han klukker højlydt og hun griner med i morskab over hans varme babylatter og sprællende krop...

Det er små glimt af  lykke. Dem fokuserer jeg på og glemmer alt om, at grunden til at de begge ligger i min seng er, at de er skidtmie og skidtmads.

onsdag den 1. februar 2012

Skidtmads og sfærocytose

Bjørns skidtmads tilstand har haft den uheldige bivirkning, at hans blodprocent er faldet. Den lille bjørnekrop har ikke kunne følge med til at bekæmpe den virus/bakterie - eller hvad det nu er, der har fået ham til at sende alt føde retur siden i torsdag - samtidig med, at den skal produceres nye røde blodlegemer i samme fart som milten nedbryder dem.

Resultat: Bjørn er nu både skidtmads og har en blodprocent på kun 4,8 (normalen er over min. 6,5). En tilstand han ikke takler med smil og latter. Han er godt og grundig træt af det hele, pylrer og skælder ud. Det lille pus... Og der er bare intet vi kan gøre. Vi kan kun vente. Vente på, at han får det endnu dårligere, at hans blodprocent falder til ned under 4,5. Før vil Skejby ikke give ham blod.