Positiv bivirkning ved skidtmads-tilstand

Bjørn har været syg siden torsdag aften - det lille pus. Han kaster op, er tynd i den anden ende og har lidt feber sådan on og off. Alt i alt, rigtig skidtmads. Men ser vi bort fra de tre maskiner bræk-med-mere-vasketøj og det utal af gange, jeg har lagt på knæ og tørret bræk op, så er der jo intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Bjørn vil normalt ikke putte og hygge. Han vil godt lige op og have et kram og kys indimellem, men så ned igen og videre. Men når han er syg, er situationen en helt anden...

Så vil han gerne putte, nusse og hygge med mor... Og det er nu deeeejligt.

Men jeg er ikke den eneste, der nyder den positive bivirkning ved skidtmads-tilstanden...

Bjørn har puttet, hygget og sovet mere på sin far denne weekend, end han har sammenlagt i hans 10 levemåneder. Bjørn er ikke et puttedyr og så er han ikke enebarn. Så de der eftermiddage på sofaen Rasmus tidligere tog med baby-Rosa på brystet, har slet ikke fundet sted med baby-Bjørn. Dels er Bjørn ikke til det, og dernæst kan Rasmus ikke ligge på sofaen i dag, uden der kommer en stor-pige-Rosa hoppende op på maven af ham - klar til at tumle og hygge.

Så rigtig øv, fordi mors lille Bjørn er syg, men dejligt at kunne give han de knus og den tryghed han har brug for...

Perler ja, bold nej - motorik1

Jeg: Hvordan følger hun med motorisk?
Børnehavepersonale: Helt fint. Der er ikke noget der. Hun er jo en stille pige, men hun er fint med.
Sådan har flere samtaler lydt ude i Rosas børnehave, og hver gang jeg har spurgt, har svaret været det samme. Og jeg har undret mig. For på den korte tid jeg er i børnehaven, når jeg henter, kan jeg hurtigt se, at hun som oftest sider stille og leger. Hvis hun kravler i træerne som veninderne, så er hun adskillige grene længere nede. Hvis hun cykler på løbecyklerne som kammeraterne, så er det langsommere og usikkert. Hvis hun klatrer op og ned af jordvolden som de andre, så er det de nemme steder og i et meget roligt tempo.

Vi fik hende motorisk vurderet i dagplejen, da vi boede i Århus. Vurdering var klar; hun er langt bagud grovmotorisk, men foran finmotorisk. Da det var tid til børnehave valgte vi bevidst byens ude-børnehave (tidligere skovbørnehave), for at få styrket prinsessens grovmotorik. Ingen tvivl; udelivet i børnehaven, den ugentlige tur til gymnastik og tumlen her hjemme med især Rasmus har haft en positiv virkning på hendes motorik. Men jeg synes stadig ikke, det var helt godt.

Derfor fik jeg gennem Bjørns sundhedsplejerske en henvisning til fysioterapeut til at lave en ny vurdering. Vurderingen var klar; hun er langt bagud grovmotorisk, men foran finmotorisk. Fysioterapeuten gav ud fra sin test Rosa point indenfor forskellige motoriske færdigheder. Point mellem 0 og fem angiver, at der er behov for behandling. Point mellem fem og femten angiver, at der er behov for vejledning/rådgivning. Og point over 15 angiver, at der ikke er behov for en indsats.

Sammenlagt fik Rosa fem! Håndmotorik fik hun 50. Boldfærdigheder fik hun ni – vi træner i øjeblikket den svære øvelse i, at holde øjne åbne, når man skal gribe en bold/rispose! Statisk og dynamisk balance fik hun to. Sagt på en anden måde, jeg er RIGTIG glad for, at jeg ikke tog børnehavepersonalets ord for givet…

Her er den dejlige prinsesse i gang i gyngen, vi har hængt op inde i stuen. Øvelsen/legen er at ligge på maven og gynge sig selv frem, tilbage og rundt for at få fat i forskellige ting. Gyngen er et stort hit og bliver brugt flittigt. Dejligt.

Så er man vist for forkælet

Rosa og jeg er kort efter hendes fødselsdag nede i den lokale bank, for at oprette en konto til hende. Sparegrisen er ved at være fuld, så turen i banken er tiltrængt.

Inden vi går i banken snakker vi om, hvor mange penge hun mon har. Og når hun får tømt sparegrisen kan hun sparre flere penge op, så hun evt. kan købe sig en stor ting.

Jeg: Hvad ønsker dig. hvad vil du gerne sparre op til?
Rosa: Et køleskab.
Jeg: Hvad skal du med et køleskab? Vi har jo et.
Rosa: Jeg vil sparre op til mit eget. Så kan jeg have mit eget mad i det og spise når jeg har lyst!

Til det har jeg ikke noget smart svar. Blot den konstatering, at når ens største ønske som femårig er et køleskab, så har man enten for meget eller alt for lidt. Og det er nok ikke det sidste vores tidligere enebarn lider af...

Snu lille asen...

Som før fortalt, var Bjørn ikke helt nem at overbevise om, at mad kunne komme i en skål og blive serveret med en ske, men han er blevet klogere.

Overbevist i en sådan grad, at det nu er helt andre metoder han arbejder med. Finmotorikken øves flittigt, når det er rugbrød der serveres. Han er blevet helt mester til at pille pålægget af og proppe det fint i munden. Og når man kigger på ham, tager han pænt og smilende brødet bagefter og sender det samme vej.

Kigger man væk et øjeblik lukker hans små fingre sig om brød-hapsen og smider den hurtig som en ninja på gulvet. Den lille rod kan faktisk kyle de små brødstykker helt ind i stuen!

Og så sidder han bare sød og smilende bagefter. Overbevidst om, at han intet forket har gjort - i hvert fald ikke noget, der bliver opdaget. Man kan ikke andet end elske det snu lille asen...

Hip, hurra for Jesus og det nye års ankomst

Så kom 2012. Vi kom igennem både jul og nytår i hel stand. Nytårsaften er ikke en fest, når man er en lille Bjørn, der ikke er særlig god til høje lyde. Hvorfor skal der være bang! i fyrværkeri?

Rosa havde fået lov til at være længe om, men tiden er lang og vi voksne kedelig, så hun så en tegnefilm. Zzzzzz...

Og hun var ellers pyntet og helt klar...

Julen fejrede vi hos svigermor sammen med hendes søskende og Rasmus' bror plus børn. Så vi var en stor flok på 18. Rosa tonsede rundt og legende med sin fætter og kusine, så ventetiden var ikke lang. Jeg tror ikke, de oplevede det som ventetid. Det var i hvertfald ikke dem, der havde travl med at vi skulle danse om juletræet. Det var heller ikke dem, der ville springe vers over i de kære sange, vi kun synger den ene gang om året. Men de sagde dog ikke nej tak, da det var tid til gaver.

Bjørn var ikke med til meget af det. Efter kartofler med god ande-sovs blev han puttet som normalt. Men han var da klædt fint på til lejligheden 

Glædelig jul og godt nytår...