Rosa og jeg er kort efter hendes fødselsdag nede i den lokale bank, for at oprette en konto til hende. Sparegrisen er ved at være fuld, så turen i banken er tiltrængt.
Inden vi går i banken snakker vi om, hvor mange penge hun mon har. Og når hun får tømt sparegrisen kan hun sparre flere penge op, så hun evt. kan købe sig en stor ting.
Jeg: Hvad ønsker dig. hvad vil du gerne sparre op til?
Rosa: Et køleskab.
Jeg: Hvad skal du med et køleskab? Vi har jo et.
Rosa: Jeg vil sparre op til mit eget. Så kan jeg have mit eget mad i det og spise når jeg har lyst!
Til det har jeg ikke noget smart svar. Blot den konstatering, at når ens største ønske som femårig er et køleskab, så har man enten for meget eller alt for lidt. Og det er nok ikke det sidste vores tidligere enebarn lider af...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar