Bjørn har været syg siden torsdag aften - det lille pus. Han kaster op, er tynd i den anden ende og har lidt feber sådan on og off. Alt i alt, rigtig skidtmads. Men ser vi bort fra de tre maskiner bræk-med-mere-vasketøj og det utal af gange, jeg har lagt på knæ og tørret bræk op, så er der jo intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Bjørn vil normalt ikke putte og hygge. Han vil godt lige op og have et kram og kys indimellem, men så ned igen og videre. Men når han er syg, er situationen en helt anden...
Så vil han gerne putte, nusse og hygge med mor... Og det er nu deeeejligt.
Men jeg er ikke den eneste, der nyder den positive bivirkning ved skidtmads-tilstanden...
Bjørn har puttet, hygget og sovet mere på sin far denne weekend, end han har sammenlagt i hans 10 levemåneder. Bjørn er ikke et puttedyr og så er han ikke enebarn. Så de der eftermiddage på sofaen Rasmus tidligere tog med baby-Rosa på brystet, har slet ikke fundet sted med baby-Bjørn. Dels er Bjørn ikke til det, og dernæst kan Rasmus ikke ligge på sofaen i dag, uden der kommer en stor-pige-Rosa hoppende op på maven af ham - klar til at tumle og hygge.
Så rigtig øv, fordi mors lille Bjørn er syg, men dejligt at kunne give han de knus og den tryghed han har brug for...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar