Fra iver til bevidst jagt

I  forgårs var det i ren iver. Rosas duplo-hus i tre etager stod på gulvet, og jeg kunne bare se på Bjørn, hvor gerne han ville have fat i det. Iveren var så stor, at han rent faktisk kravlede (læs: numsede sig) fremad. Helt hen til huset.
Velvidende at Rosa ikke synes om Bjørn-savl på sine legoklodser, kunne jeg ikke nænne at tage huset fra ham. Han var et kæmpe stort julelys, mens han hev, flåede og savlede på alt, hvad han kunne få sine buttede babyfingre omkring.

Det var også i ren iver, han kom frem går eftermiddags. Der var det en sodavandsflaske, han havde fået øje på (brus er overvurderet). Senere fik han numsede sig lidt mere bevidst hen til sin far.

I dag var der ingen tvivl. Han har knækket koden. Kravle-koden eller i hans (og i sin tid også Rosas) tilfælde numse-koden, for han numser sig frem. Og selvfølgelig var det i dag han knækkede koden. I dag hvor Rosa og jeg sad på gulvet med gavepapir, pap, bånd, sakse, kort, tape og hvad der ellers skal til julegave-indpakning spredt ud over det hele. Og hvor kom han frem i en fart. På et tidspunkt jagtede han råbende Rosa rundt i stuen, for at få fat i hendes tuscher og det papir hun tegnede på. Hvilket syn...

Frataget retten til at se mine børnebørn

Rosa: Når det er juleaften, er der sne.
Mig: Ja, det er der nogen gange, men ikke altid.
Rosa: Joov, når det er juleaften, ER der sne.
Mig: Det har der været de sidste par år, men jeg tror ikke, der kommer sne i år.
Rosa: Jov der gør! Det bestemmer du ikke! Du er dum!
Rosa: Når jeg får børn, må du ikke besøge dem. Og jeg siger til min mand, at han ikke må køre dem over til dig, for du er dum!
Ingen respons fra mig på dette, for jeg blev næsten lidt ked af, at jeg ikke må se mine børnebørn. Eller måske blev jeg bare bedrøvet over, at både Rosa og jeg allerede kunne se mig som bedstemor.

Nissen på spil

Forleden var drillenissen, Julianne, med Rosa hjemme fra børnehaven. Og sikken hun lavede løjer. Først gemte hun det kød, vi havde taget op til aftensmaden og tryllede en stor potion risengrød frem som hun skjulte i Rosas seng.

Så vendte hun alle spisebordsstolen på hovedet og spiste en stor potion risengrød, mens vi ikke så det. Mens Rosa var i bad rodede Julianne alle Rosas strømper ud. Sikke en fræk nisse.

Da vi alle var gået i seng begyndte nissefesten for alvor. Julianne inviterede alle de andre nisser og de fandt fredagsslikket, som de guffede, mens de så tegnefilm.

Næste morgen tryllede Julianne harvegrøden helt nisserød. Så det var vist godt nok, hun skulle tilbage til børnehaven, for det er ikke sikket, vi kunne klare flere drillerier.

Heller død end grå

Rosa: Mor, får jeg også hvidt hår?
Mig: Hvidt hår? Mener du gråt hår ligesom bedstefar? (Sorry far)
Rosa: Ja, hvidt hår, får jeg også det?
Mig: Ja, det gør du, når du bliver gammel. Det gør alle.

Kort tankepause...

Rosa: Jeg vil ikke have hvidt hår. Så vil jeg heller dø!

Latter-interaktion mellem bror og søster

Rosa, Bjørn og jeg sidder og får lidt eftermiddagsmad. Rosa sidder og tramper med sine fødder på det nederste trin på trip-trap-stolen. Gentagende gange beder jeg hende om at holde op. Sidst er der meget tryk på ordet:
-Stop!

Så kigger Bjørn over på mig, der spiller et smil på læberne. Han kigger over på Rosa, tramper med sine små baby-fødder på det nederste trin og så stor griner han. Total latterkrampe.

Rosa griner også, tramper med fødderne igen, Bjørn gør det samme. Og der sidder de to og tramper og stor griner til hinanden, vel vidende, at jeg gentagende gange har bedt, i hvert fald den store, om at stoppe. Og ærlig talt, så var det umuligt at have det strenge nu-skal-i-høre-efter-fjæs på.

I bund og grund var det fantastisk at se dem havde et rigtig søster-bror øjeblik. Derfor får man barn nr. to  

Julemanden til store og små

December er her og med den søde juletid kommer også det nattelige besøg af julemanden. Han lister sig ind og putter en lille ting i julesokken, julesækken eller julenissen med numre.

I år var der jo en beboer mere på matriklen. Og fordi jeg ikke lige vidste, hvordan jeg skulle forklare, hvorfor lillebror ikke fik noget af julemanden, når vi andre nu gør, er den lille Bjørn også på julemandens nattelige gaverunde.

Rosa var helt klar og spændt i torsdags (1. dec.). Jeg var faktisk lidt i tvivl, om hun stadig troede på den kære runde mand med hvidt skæg. Men min tvivl er nu helt væk. Og det er da kært, dejligt og hyggeligt at have den vidunderlige glade barnetro omkring sig.

Rosa fik kalenderen til julekalenderen på DR, Nissebanden i Grønland. Der ser vi hver aften, mens vi rå-hygger bare med hende, for lillebror er puttet. Det er svært at sige, hvem af os der nyder det mest...

Her under ses Bjørn med sin allerførste julekalendergave. Han ser lidt  morgen-betuttet ud, men gavebåndet er da rart nok at sidde og nulre lidt.

Min tanke havde været, at hans gaver skulle være klodser med mere fra Rosas gamle baby-put-i-kasse-legetøj-ting, som jeg mente stod i kælderen. Men kassen med hendes gamle babylegetøj er pist borte og væk. Ikke idel, for jeg var bestemt ikke interesseret i, at skulle ud og købe gaver til en lille gøj, der vil have lige så meget sjov ud af gavepapiret fra vores andre gaver.

Heldigvis havde Rasmus lige været på body-indkøb, så indtil videre og de næste seks dage står den på undertøj til den lille gøj. Hvad julemanden finder på derefter er ikke godt at vide.