I forgårs var det i ren iver. Rosas duplo-hus i tre etager stod på gulvet, og jeg kunne bare se på Bjørn, hvor gerne han ville have fat i det. Iveren var så stor, at han rent faktisk kravlede (læs: numsede sig) fremad. Helt hen til huset.
Velvidende at Rosa ikke synes om Bjørn-savl på sine legoklodser, kunne jeg ikke nænne at tage huset fra ham. Han var et kæmpe stort julelys, mens han hev, flåede og savlede på alt, hvad han kunne få sine buttede babyfingre omkring.
Det var også i ren iver, han kom frem går eftermiddags. Der var det en sodavandsflaske, han havde fået øje på (brus er overvurderet). Senere fik han numsede sig lidt mere bevidst hen til sin far.
I dag var der ingen tvivl. Han har knækket koden. Kravle-koden eller i hans (og i sin tid også Rosas) tilfælde numse-koden, for han numser sig frem. Og selvfølgelig var det i dag han knækkede koden. I dag hvor Rosa og jeg sad på gulvet med gavepapir, pap, bånd, sakse, kort, tape og hvad der ellers skal til julegave-indpakning spredt ud over det hele. Og hvor kom han frem i en fart. På et tidspunkt jagtede han råbende Rosa rundt i stuen, for at få fat i hendes tuscher og det papir hun tegnede på. Hvilket syn...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar