Rosa, Bjørn og jeg sidder og får lidt eftermiddagsmad. Rosa sidder og tramper med sine fødder på det nederste trin på trip-trap-stolen. Gentagende gange beder jeg hende om at holde op. Sidst er der meget tryk på ordet:
-Stop!
Så kigger Bjørn over på mig, der spiller et smil på læberne. Han kigger over på Rosa, tramper med sine små baby-fødder på det nederste trin og så stor griner han. Total latterkrampe.
Rosa griner også, tramper med fødderne igen, Bjørn gør det samme. Og der sidder de to og tramper og stor griner til hinanden, vel vidende, at jeg gentagende gange har bedt, i hvert fald den store, om at stoppe. Og ærlig talt, så var det umuligt at have det strenge nu-skal-i-høre-efter-fjæs på.
I bund og grund var det fantastisk at se dem havde et rigtig søster-bror øjeblik. Derfor får man barn nr. to
Ingen kommentarer:
Send en kommentar