lørdag den 4. februar 2012

Lykken er...

Lykken er at ligge helt stille i min seng med mine vidunderlige børn omkring mig. Ligge helt stille og lytte til deres sovende, halv-snorkende og trygge åndedræt...

Lykken er at putte sig helt ind til sovende Rosa, begrave næsen i hendes lyse hår og holde om hende, mens hun putter sig ind til mig og tager fat om min arm, for at sikre, at jeg bliver ved med at holde om hende...

Lykken er at ligge helt stille og kigge på Bjørn, der sover trygt og godt, mens han gumler på sin sut og hans små buttede babyfingre løber gennem en hårtot af min...

Lykken er, når de vågner næste morgen og Rosa kilder Bjørn på maven, så han klukker højlydt og hun griner med i morskab over hans varme babylatter og sprællende krop...

Det er små glimt af  lykke. Dem fokuserer jeg på og glemmer alt om, at grunden til at de begge ligger i min seng er, at de er skidtmie og skidtmads.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar