mandag den 19. marts 2012

Skoletaske - det er stort

I tirsdags hentede jeg Rosa tidlig og så tog vi ud og shoppe. Dagens mål var en skoletaske til den meget store og længe ventede skolestart efter sommerferien.

Rosa glædede sig og de var rigtige gode inde hos Søjlehuset Læderhandel i Silkeborg. De tog alle pige-skoletaskerne ned fra hylden og så fik hun ellers lov til og åbne, kigge, føle og løfte alt det hun ville.

Og da de mange tasker kun kunne snævres ind til otte, Rosa gerne ville have. Jamen så fandt ekspedienten, de tilhørende penalhuse, for det kunne være, de kunne være en hjælp til udvælgelsen.

De otte blev til fire, så til to og så endelig var der kun en tilbage på gulvet - den havde et rigtig viskelæder i modsætningen til konkurrenten, der havde et hjerteformet, som lugtede af kirsebær:
"Det er meget flot det her, mor. Men det er ikke et rigtig viskelæder, og når jeg skal i skole, så skal jeg have et, der dur ordentlig. Ikke sådan et lege et."
Jeg tror, det var en stor oplevelse for hende. Det var det i hvert fald for mig - min lille pige skal snart i skole! Hun gik virkelig op i det. Taskerne blev vendt og drejer, prøvet og løftet. Madkasser og penalhus blev tjekket og undersøgt. Ingen tvivl om hun ville finde den helt rigtige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar