tirsdag den 18. december 2012

Julemanden er bedre end stjerner

Vi ser Bamses Julerejse her i huset. Vi kan ikke se Tv2 og DRs kommer for sent for de to små, så vi ser genudsendelsen af Bamses Julerejse på DR Ramasjang.

Den kommer lige inden spisetid og Rosa sad også i går og fulgte den gule bjørns rejse. Så til aftensmaden lyder det pludselig fra hende:
Rosa: Det er faktisk synd for mine venner.
Jeg: Hvad er det, der er synd.
Rosa Det er faktisk synd, de ikke ser Bamses Julekalender.
Jeg: Nå... hvorfor er det synd.
Rosa: Fordi de ser bare den med sådan noget stjerne noget. Der er ingen julemand. Det er synd!

Jeg valgte at give hende ret. Det var rigtig synd for dem.

Kan ikke sige mig fri for, at jeg er glad for, at det er den tilgang hun har til det (meget ulig hende), frem for en daglig kamp om, hvorvidt hun må se det hendes venner ser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar