Det er vist på tide jeg enten får gang i denne blog igen eller lægger den helt i seng.
Jeg gik lidt død i det tidligere på året, fordi det bare var sygdom på sygdom, der fyldte hverdagen her. Fra januar til midt juni havde vi ikke 14 sammenhængende dage uden sygdom her på matriklen. Det var ikke den sjoveste periode. Så kom sommerferien og så var alt det her med bloggen ved at være så langt væk, at det har været svært at komme tilbage.
Men samtidig har jeg manglet et sted at skrive alle hverdagens små finurligheder. Jeg har tænkt, jeg sagtens ville kunne huske dem, de virker jo så sjove og vigtige i øjeblikket. Men har for nylig været ved at rydde op i kasserne med babytøj og når jeg ingen gang kan huske, at Bjørn har været så lille, så kan jeg om et par måneder nok heller ikke huske, hvor kært jeg synes det er nu, når bror og søster sidder og tegner sammen.
Ganske vist er det kun et kort øjeblik, for så opdager Bjørn, at han langt hellere vil tegne på Rosas papir med lige præcis den farve hun har i hånden. Og det kan godt ske, han hedder Bjørn, men hans ”miiiiiiiiiiiiiiiiiin-skrig" er der ingen dybe bjørne-toner over.
Velkommen tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar