Men nu er Bjørn jo også en del af samlingen her på matriklen. Sidste år var han lille bitte og gjorde ikke meget væsen af sig. Sådan er situationen ikke i år.
Rasmus har fået sig en lille med-nåsåer. Og det er en snu en, for han forsøger at dække sig inde under, at han er mors-lille-dreng-kær. Det gik måske første gang en af mine nisser måtte lade livet, men han er afsløret.
Han har smadret en nisse, revet pyntegenstande og tøj af en anden adskillige gange - og nu fået smidt meget af det væk. Forsøgt at hive juledugen af bordet flere gange. Skilt adventsdekorationen ad lige så hurtigt som jeg har kunne samle den igen. Kørt over bamse-nissen gentagende gange og med stor fornøjelse.
De to endelige beviser mod den lille nåsåer kom for det første, da min mor kom med nissetøj til begge unger. Rosa er glad og smuk i sin nissekjole. Det første Bjørn gør, da jeg har givet ham nissebukser og nissbluse på, er at kaste op ud over begge dele! Han har selvfølgelig heller ikke ville have nissehue på, så jeg var måske advaret.
Det andet tydelige bevis kom juleaftensdag, da vi havde fået juletræet ind og pyntet det så smukt. Det står midt i stuen, hvilket vil sige stort set lige under den stofgynge, ungerne har der inde. Den er selvfølgelig bundet helt op, hvad den har været det sidste lange stykke tid, fordi med jule-sygdommen har de ikke rigtig haft energi til at bruge gyngen. Men så her juleaftensdag, da juletræet står der i alt sin pragt, insisterer Bjørn meget tydeligt, indædt, grådfyldt og længe på at få gyngen ned. Han vil gyn-gange!
Selvfølgelig vil fars lille nåsår gyn-gange lige nu, ellers kan juletræet jo ikke torpederes!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar