Hver dag er aprilssnap-dag

Det er ikke fordi, Rosa har problemer med talens evner, men af en eller anden grund har hun fået forkert fat i ordet aprils-nar. Siden 1. april i år har det heddet aprils-snap.

Det lyder simpelthen for kært, når hun siger det. Vi har utallige gange fortalt hende, at det hedder aprils-nar og ikke -snap, men den er endnu ikke feset ind. Ligeledes har hun heller ikke opfanget den med, at det kun er en dag om året, hvor den gælder.

Her hjemme er det aprilssnap-dag hver dag. Hun bruger den lige så snart, hun kan komme af sted med det. Og igen har hun ikke helt opfattet, hvordan aprilsnarren normalt bruges. Ellers også har hun, og derfor lavet sin egen aprilssnap, for den bruges på en lidt anden måde.

Det er især, når hun ved, at hun er trådt over grænsen. Når hun kan mærke, at hun er skræmmende tæt på skæld ud eller en timeout, så kommer den:
- Aprilssnap. Efterfulgt af hendes største smil.

Det er altså meget svært at sige nej eller være sur på det smil, når hun står der glad og siger:

- Aprilssnap, aprilssnap...